Igangsætteren fra Esbjerg

Det tog et par år, og i 1930 fik Hans Munck den officielle tilladelse. Indre Missions Hovedbestyrelse havde godkendt, at han kunne tale rundt om i missionshusene. Året efter blev han indremissionær i Randers, og inden da var han blevet gift med Anne Marie John, som han havde mødt på kroen i Rødkærsbro. Der blev lagt mærke til den unge missionær, han gjorde et godt stykke arbejde, og i 1939 blev familien Munck forflyttet til Esbjerg.

Hele familien, far, mor og seks børn pakkede hjemmet og kørte mod sydvest, til det der dengang var et af de største og mest aktive Indre Missions samfund i landet. Hans Munck var kommet til byen, og det fik esbjergenserne at mærke.

Den nye missionær var meget aktiv, blandt andet arrangerede han en række foredrag seks aftener i træk i samarbejde med Vor Frelsers kirke. Hans Munck ville nemlig gerne have, at det ikke udelukkende skulle være for mennesker fra Indre Mission, men for alle. Så meget snedigt kaldte han det `Hele Byens Uge`, og det lykkedes. Der var udsolgt hver aften.

Kaj Munk talte i missionshuset, og operasangere kom på besøg og gav koncerter, Hans Munck var hele tiden i gang med et nyt arrangement, og han var populær i brede kredse i Esbjerg. Mens familien var i byen, kom yderlige to børn til verden.

Det var også i Esbjerg, at Hans Munck fik ideen til Unge Hjem.

I visse dele af Indre Mission var der knap så stor entusiasme for Hans Muncks måde at gøre tingene på, det var lidt for moderne og lidt for løssluppent. Nogle forsøgte at modarbejde ham og kritikken var vedholdende, men den ukuelige missionær tog det roligt og sagde blandt andet, at `man er nødt til at være foran for at blive sparket bagi`.

Radikal nytænkning

Indre Mission havde lagt en ny linje i 1950`erne, man skulle være mere folkelig, udadvendt og kulturel, og den kulturåbne linje blev personificeret af Hans Munck i Carmel.

Samfundsrådet i Indre Mission havde noteret sig hvad Hans Munck lavede i Esbjerg, han var dynamisk, initiativrig og ikke bange for nye ideer, derfor ville de have ham til Aarhus. De fik på det nærmeste en revolution og en del radikal nytænkning, og der er aldrig sket så mange nye tiltag i Carmel som i hans periode. Mange syntes, at det var helt rigtigt med lidt mere kultur og måske lidt mindre vækkelse. Hans Munck var den progressive kraft de skulle bruge, ud over koncerterne lavede han også filmaftener. Det gik fint – i begyndelsen. Første aften gik 400 mennesker forgæves fordi der ikke var pladser nok, Hans Munck ville gentage succesen, men biografejerne i Aarhus havde hørt om det og klagede til politiet, og så var der ikke mere film i Carmel.

Til dels i kraft af Hans Muncks arbejde med Unge Hjem var der også tilbud om ægteskabsrådgivning, han lavede studiekredse som for eksempel `Planteriget i skaberplanen. Det fornyede verdensbillede` og `Kirken og den moderne velfærdsstat`.

Alle initiativerne kostede penge, og det begyndte at se skidt ud med økonomien i missionshuset. Tombolaer, loppemarkeder, lotterisedler og mange andre ting blev forsøgt, men det battede ikke for alvor, så på et tidspunkt sagde Hans Munck, at Indre Mission skulle give ham frie hænder til at ordne pengeproblemerne. Hans Munck havde gode forbindelser til erhvervslivet, til visse embedsmænd og visse politikere. Det fik han ikke lov til.

Hans Munck vidste, at det næsten udelukkende var unge mennesker fra landet, der tog på højskole, og nu ville han lave en for de unge i byerne. Nabobygningerne skulle være kollegier for elever og lærere, og der var lavet en aftale om at købe, stadsingeniøren havde givet tilladelse til ombygningerne og arkitekttegningerne lå klar. Undervisningsministeriet havde godkendt, at der kunne drives højskole i Carmel, men Indre Mission sagde nej.

Det stoppede ikke Hans Munck. Han forlod Carmel i 1960 for at blive forstander på Unge Hjems Højskole i Skåde.

Bøn og helbredelse

Carmel var et missionshus, og Hans Munck missionerede. Et af de emner, der optog ham meget, var helbredelse ved hjælp af bøn, og han holdt flere foredrag om det.

En af hans pointer var, at der ikke er et konkurrenceforhold mellem lægevidenskaben og helbredelse ved bøn. Han understregede, at Moselov forudsætter og regner med lægekunsten, at Jesus ikke ville afholde folk fra at gå til læge.

-Sagen er jo, at det ikke er al sygdom der kan helbredes, hverken af lægen eller af bøn. Vi skal hjælpe de syge med både lægelig og åndelig hjælp, sagde Hans Munck.

Han brød sig ikke om at blive kaldt skriftefader, men det var han for mange. Mennesker opsøgte ham for at tale om personlige ting, især ægteskaber der ikke fungerede, men også noget så dagligdags som folk der havde problemer med skattevæsenet, hjalp han på vej.

Grønland

Enhver er velkommen

Blandt de første lærere der blev ansat var højskolelærer Leif Raymond Olsen, cand. jur. Poul Hoffmann, højskolelærer Torben Rostbøll og forfatter Erik Rostbøll. Der var en del timelærere, og de repræsenterede et bredt udsnit af dansk kirkeliv, lige fra missionske bibelfundamentalister til liberale grundtvigianere, præcis sådan som Hans Munck gerne ville have det.

De 28 unge kvinder og mænd, der udgjorde første hold, kom fra byerne over hele landet, og det der dengang blev kaldt `de lavere mellemlag`.

Skolen tilbød et seks-måneders kursus, et seks-måneders specialkursus for dem der ville forberede sig til sygeplejeskolen, et fire-måneders højskolekursus, og som den første højskole i Danmark blev der også udbudt sommerkurser på otte og 14 dage. Der blev også holdt møder, konferencer og stævner, og den hotel- og kursusvirksomhed var i høj grad med til at sikre højskolen økonomisk.

Skolen ville `føre sine elever lige ind i den problematik, der er det moderne menneskes`. 

Blandt andet var der undervisning i samtidslære, litteratur, kunstforståelse, dansk sprog, gymnastik og sport, og også en del andre fag, som vi kender det fra højskolerne.

Alting kørte efter planerne, og så kom der nye tider.